Tre tips til leads indenfor digital sundhed

Velfærdsteknologi har længe været et buzzword, men virksomheder har stadig kæmpe udfordringer med at få interesseret potentielle kunder. Her er tre tips til at få hul igennem.

For nogle uger siden var jeg til seminar hos virksomheden Delta i Hørsholm, som havde sammensat et godt program for app- og device-udviklere indenfor sundhed og forebyggelse.

Fine folk fortalte om forretningsmodeller, og dygtige jurister beskrev, hvordan EU’s nye forordning om persondatasikkerhed sætter barren betydeligt højere end i dag, når det gælder kontrol, rettigheder og information til brugere og kunder.

En fremsynet beslutningstager fra en global medicinal-koncern fortalte, hvordan virksomheden flirter kraftigt med IT-iværksættere for at skabe løsninger, der kan sikre fremtiden for den etablerede medicinalindustri.

Men hvad afslørede gruppe-arbejdet mellem deltagerne?

At

  • innovative danske IT- sundhedsvirksomheder stadig tit løber panden mod en mur, når de skal overbevise læger og kommuner om at digital sundhed giver rigtig god mening
  • kulturforskellene mellem et sundhedsvæsen, der (helt berettiget) skal teste og teste før nye produkter tages i brug, støder sammen med virkeligheden i den digitale verden, hvor det handler om at rykke hurtigt, hvis ikke man skal overhales af ny teknologi og konkurrenterne på verdensplan
  • kommunerne ikke altid har tid eller kræfter til at sætte sig ind i digitale produkter, der kunne give brugerne et bedre liv, spare tid, kræfter – og penge.

Løsningen? Det kunne være at bruge fokuseret kommunikation til at komme i dialog med kunder og brugere.

Her er 3 enkle tips til at få hul igennem:

  1. Definer hvilken type kunder, I vil have i tale, ved at arbejde med at sætte jer i deres behov og situation. Kom hele vejen rundt: Uddannelse, jobfunktion, daglige udfordringer. Vær opmærksom på, at de måske har behov for letforståelig viden, for at kunne forstå hvordan jeres ydelse/produkt fungerer.
  2. Del denne viden med de kunder, som I har valgt at henvende jer til, i et sprog og et format, som matcher deres uddannelse og jobfunktion. Ram rigtigt med hensyn til sprogtone, længde og medieprodukt.
  3. Sørg for, at produkterne kan downloades fra jeres hjemmeside via en formular med navn, e-mail og virksomhed. Så får I indblik i, hvem der interesserer sig for netop jeres løsning.

På den måde kommer I potentielle (også internationale) kunder i møde med værdifulde informationer, som skærper interessen for jeres virksomhed.

Er I interesserede i at arbejde strategisk med metoden? Mail helle@tendens.net eller ring + 45 20 93 94 09.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar