Hvidovre kommune får næse

hvidovre

Hvidovre kommune har ikke levet op til persondataloven.

Meget beklageligt. Det er beskeden fra Datatilsynet til Hvidovre Kommune, der i flere tilfælde har offentliggjort cpr-numre på kommunens hjemmeside.

“Hvidovre Kommunes behandling af personoplysninger har efter Datatilsynets opfattelse ikke levet op til kravet om fornødne sikkerhedsforanstaltninger i persondatalovens1 § 41, stk. 3,” skriver tilsynet i sin afgørelse om sagen, som startede i 2013.

Som i andre sager om brud på loven om persondata slipper den offentlige myndighed med en påtale.

Der er nemlig ingen sanktionsmuligheder, hvis reglerne om persondataloven overtrædes af stat og kommune.

Det forklarer specialkonsulent Jesper Vang fra Datatilsynet til Nyhedsbrevet webprojektledelse.dk.

– Men vi oplever, at det at vi offentliggør vores afgørelser bliver betragtet som en slags offentlig gabestok af nogle myndigheder.

Offentliggørelserne kan have en præventiv effekt, da borgerne og medierne kan holde øje med, hvor det går galt, siger han.

For private virksomheder gælder der strengere regler. De kan straffes med bøde og fængselsdom, hvis  de overtræder reglerne om datasikkerhed på hjemmesiden.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar