Tænk på tværs

Syv skarpe til Head of Digital i Kontrapunkt, Morten Gade, om værdien i at få organisationens digitale platforme til at spille sammen.

gade

Få størst mulig effekt for færrest ressourcer, siger Morten Gade.

Kunder og øvrige interessenter skelner ikke mellem website og øvrige kanaler. De oplever organisationen udefra. Deres syn på den er baseret på den eller de kanaler, hvor de er i kontakt med organisationen,. Derfor skal den digitale strategi gå på tværs, siger Morten Gade.

1. Hvad sker der, hvis ikke man skaber sammenhæng mellem  digitale platforme?

Man oplever ofte, at organisationer  bliver drevet af de forskellige medielogikker, der er på de forskellige platforme. Det er selvfølgelig fornuftigt at forholde sig til et givent medies logik, men det må ikke være i førersædet. Tag eksempelvis mange virksomheders bevidstløse kommunikation på Facebook. Man bør spørge sig selv om, hvilket brand og hvilke forretningsmæssige mål, man egentlig ønsker understøttet på de forskellige platforme.

3. Hvornår skal man gå i gang?

Nu. Der kommer ikke et bedre tidspunkt i morgen eller næste år. Og som minimum inden man går i gang med endnu et stort projekt eller en ny platform.

4. Hvilke trin er der i processen?

Man skal sikre, at man får inddraget alle de forskellige perspektiver, der er på god digital kommunikation.  Dernæst skal man udvikle en overordnet handlingsplan og en strategi, der indeholder nogle værktøjer til at træffe beslutninger.

5. Hvem skal inddrages i forløbet?

Medarbejdere og ledelse, der forstår

  • virksomhedens strategiske og forretningsmæssige mål
  • målgruppernes behov
  • organisationens brandplatform og kommunikationsstrategi
  • det organisatoriske fundament – fx ressourcer og kultur.
  • teknologiske forudsætninger i organisationen samt trends og tendenser.

I nogle organisationer behøver man ikke være mere end et par stykker for at dække over de perspektiver – i andre skal man samle en hel ledelsesgruppe.

6. Hvad er værdien for organisationen?

Fælles retning og størst mulig effekt for færrest mulig ressourcer.

7. Hvad er værdien for brugerne?

Et mindre forvirrende billede af den organisation, de interagerer med.

Læs Morten Gades artikel om digital strategi her:  www.kommunikationsforening.dk/menu/fagligt-nyt/artikler/digital-strategi-er-en-gps-nar-du-er-faret-vild

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar