Skærmbillede 2015-05-26 18.21.09

Politiken henter print-grafikere til netavisen

Landets største hverdagsavis har opgraderet online-teamet ved den seneste relancering. Avisens layoutere er nu omskolet til at arbejde digitalt.

Samtidig er online redaktionen blevet firedoblet i forhold til bemandingen for bare tre måneder siden, fortalte designer Frederik Storm på et seminar tirsdag, arrangeret af Polfoto.

Før havde en enkelt fast medarbejder, den jourhavende redaktør,  ansvaret for at redigere og prioritere tekst og billeder på Politikens netavis.

I dag tæller det daglige hold både en jourhavende, en layouter, en fotoredaktør og en nyhedsgrafiker.

Avisen har omskolet layouterne til at arbejde med digitale fortællinger. Samtidig har de fået flere kreative elementer at arbejde med.

Det nye layout, som er en videreudvikling af platformen fra 2009, rummer en række forskellige billedformater i forhold til det statiske look fra tidligere udgaver.

Avisens mål er at overføre avisens tradition for god layout til nettet og  skabe en varieret forside med godt flow og variation mellem blokke og moduler.

Nyhedsgrafik og animationer er features, som vinder mere og mere indpas. Redaktionen arbejder tværmedielt med at integrere videofortællinger som supplement til tekster, fotos og tegninger.

Og hvad siger brugerne? Politiken har ikke kørt test af konceptet, fortalte Frederik Storm, der har stået bag udviklingen af det nye politiken.dk.

– Folk sender os en e-mail, hvis de synes, det er helt galt, sagde han.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar