Wearables er de nyeste devices, som kunder bruger til køb og service.

Omnichannel er det nye sort

Skal I i gang med et nyt digitalt projekt, er begrebet omnichannel vigtigt at få med i strategien fra starten. Alle kanaler skal spille sammen for at gøre kunderne tilfredse. Brugere  forventer en “sømløs” oplevelse, når de handler online fra forskellige devices.

Især forholdet mellem digitale services og den fysiske butik eller organisation stiller nye krav til leverandører og virksomheder.

45 procent af kunderne svarer f ex i en analyse fra FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel, at de ønsker at kunne reklamere, bytte og returnere online-køb i den fysiske butik.

FDIH: Kunderne forventer sammen vilkår offline og online

Hvor tværmediel kommunikation og cross-channel marketing handler om at få digitale kanaler og  printudgivelser til at spille sammen, er omnichannel  et langt mere omfattende koncept, der krydser grænsen mellem digital og fysisk service.

“Omnichannel Commerce er i høj udstrækning en øvelse i at optimere sin e-handel og sin forsynings- og leveringskæde. Kunden har fuld transparens på prisen og kan benytte tilbud og afslutte sin handel på en vilkårlig kanal og få produkterne leveret på alle tænkelige måder – tilsendt, afhentning i butik, afhentning i andres butikker, delvis afhentning i butik etc.” skriver den danske e-marketingekspert, Rasmus Houlind, der i april 2015 udgav bogen “Hvis det handler om mig, så køber jeg”.

Han har siden i samarbejde med Networked Business Initiative, www.networkedbusiness. org udviklet en survey, der afdækker virksomhedens omnichannel “modenhed”.

Læs om Omnichannel surveyen her


 Fire hurtige tips til en omnichannel strategi:
  1. Løsninger skal tage højde for at kunderne skifter device flere gange om dagen
  2. Brugerne skal have samme oplevelse, service og muligheder på alle devices
  3. Organisationen skal tilpasses, så alle afdelinger leverer samme produkt, ydelser eller pris på alle kanaler og i butikker
  4. Designet skal have samme identitet online som i fysiske butikker.

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar