En buket tech, data og kunstig intelligens

algo

Hvad sker der lige i mit fag, når den første robot ankommer? Når patienter og brugere tracker deres egne sundhedsdata, og når de første algoritmer erstatter sagsmapperne på min computer?

Tendens har skrevet om muligheder og udfordringer for jurister, psykologer, kost-faglige, magistre og bank-ansatte.

Kunstig intelligens kræver kritiske hjerner giver humanister og magistre lidt god vind på rejsen ind i næste digitale tigerspring, hvor virtuelle robotter kan komme til at spille en større og større rolle for højtuddannede. Pointen er, at teknologien kræver andet end tekniske kompetencer, mener sprogforskeren Erik David Johnson, der i 2017 blev kåret til årets it-konsulent af Mediehuset Ingeniøren.

“Vi er som humanister uddannet til at være kritiske og skifte standpunkt, og vi skynder os ikke ned ad de samme veje, som man har gået på hidtil. Hvis man bare følger en algoritme blindt, kommer det ikke til at fungere”, siger han.

Også jurister arbejder med at koble deres specialistviden med nye it-løsninger og f ex bliver algoritme-overvågere, fremgår det af interview med prodekan Henrik Palmer Olsen fra Københavns Universitet.

”Selvfølgelig skal man have en grundlæggende forståelse af statistik og matematik. Men først og fremmest handler det om villighed til at sætte sig ind i tingene. Man skal selvfølgelig ikke være ukritisk men heller ikke kritisk på den ideologiske måde. Nogle jurister har en tendens til at påpege svaghederne i den nye teknologi og på det grundlag afskrive i stedet for at udforske den”, siger han.

Også bløde fag som psykologi mærker påvirkningen fra tech og algoritmebaserede behandlingsmetoder.

Algoritmer og wearables er på vej til at ændre behandlingen af psykiske lidelser som depressioner og angst. EU har finansieret et fireårigt projekt, hvor psykologer og it-udviklere skal arbejde sammen om at hjælpe patienter med digitaltat selvmonitorere deres adfærd.

Det fortæller artiklen Forskere vil konvertere tech til terapi.

Med EU’s persondataforordning med den sexede forkortelse GDPR (General Data Protection Regulation) får både offentlige arbejdsgivere og private virksomheder en lov, der udløser kæmpebøder hvis ikke den overholdes. Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed kalder loven et paradigme skift.

 Tidligere har det ikke haft særlig store konsekvenser at overtræde loven. EU har bare måttet konstatere, at ingen rigtig efterlevede den. Men det ændrer de nye, store bødesanktioner på, siger han i artiklen Persondata skal bag lås og slå.
For bankansatte handler det lige nu om app-løsninger, der ændrer og underminerer eksisterende betalingssystemer.
Udviklingen inden for betalingsløsninger er gået ind i en eksplosiv fase, fremgår det af artiklen Dansen om betalingskortet. Danske spillere som MobilePay og Nets er i konkurrence med hinanden og med internationale kortudstedere om at kunne tilbyde den mest brugervenlige vej til og fra kundernes pengepung.

Techgiganter som Amazon og Google lurer i kulissen med løsninger, som kan blive skarpe konkurrenter til danske betalingsprodukter.

 

EU’s PSD2-direktiv, der ophæver bankernes monopol på kontooplysninger, vil kalde nye fintechvirksomheder frem på banen med digitale løsninger, som vi ikke kender endnu.

 

God læsning (-:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar