cookie

Nu kommer cookiepolitiet

Efter en blød start vil Erhvervsstyrelsen stille skarpt på hjemmesider, som ikke overholder cookielovgivningen.

Det har taget lang tid at få hjemmeside-ejere og brugere til at forstå formålet med EU’s fælles cookieregler, erkender Erhvervsstyrelsen.

Derfor har styrelsen informeret og vejledt om reglerne og endnu ikke skrevet bøder ud til sites, der overtræder lovgivningen.

Men nu er tiden inde til en målrettet indsats overfor hjemmesider, der ikke retter sig efter cookie-loven. Det oplyser Erhvervsstyrelsen overfor webprojektledelse.dk

– Der findes stadig en restgruppe af hjemmeside-ejere, som ikke efterlever de mest væsentlige parametre. De vil i den kommende tid blive gennemgået for at sikre, at de overholder reglerne, skriver styrelsen.

Cookie-sweep

Baggrunden for indsatsen er blandt andet et cookie-sweep foretaget i Danmark og syv andre EU-lande i efteråret 2014. 478 websites inden for media-virksomhed, e-handel og den offentlige sektor blev kontrolleret for brug af cookies.

Undersøgelsen viser, at 26 procent af hjemmesiderne ikke havde oplysninger om cookies på den først besøgte side. Tjekkiet tegnede sig for 75 procent af tilfældene.

Hver af de 478 sites satte i gennemsnit knap 35 cookies, heraf 24 såkaldt 3. parts cookies, altså cookies fra en anden udbyder end det site, som brugeren besøger. Især media-virksomhed i Danmark, Frankrig og Storbritannien bruger et højt antal 3.parts cookies.

Mange 3. parts cookies er sat til at gælde for flere generationer af menneskeden.

I et enkelt tilfælde var cookies på et fransk site sat til at gælde i 8000 år!

En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger, eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens pc, smartphone, tablet eller lignende, med det formål at indhente data om brugeren.

 Læs mere om cookieloven

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar