Benebot kan med tiden blive til en kunstig intelligens. I dag er hun mere et service-apparat.

Vender du tilbage fra ferie med en snigende mistanke om, at en virtuel robot snart overtager dit arbejde? Her er en lille guide, der kan hjælpe dig med at komme af med nervøsiteten.

Myterne om AI, Artificial Intelligence, er mange, og de fleste kan skydes ned. Men teknologien er en kraftig sag, der i gang med at vælte rundt på arbejdsgange og forretningsmodeller.

I stedet for at kigge tomt ind i skærmen skal du finde ud af, hvordan du samarbejder med de skarpe digitale, neurale netværk ud fra devisen: If you can’t win’em, join’em.

Bonus er, at robotten er programmeret til at snakke pænt med dig – måske endda pænere end chefen eller din kollega!

Den kan blive en super partner, der hjælper dig med opgaver som du egentlig har brændt for at komme af med eller gøre dig endnu bedre til det, som du kan i forvejen.

Myte nr. 1: AI kommer ukontrolleret væltende ned fra oven

I slutningen af 2016 talte jeg med DTU-forskeren Thomas Bolander om historikken bag AI (A’et kan også stå for Augmented, men det vender jeg tilbage til senere).

Han hører til de mere moderate AI-eksperter. Thomas Bolander sagde:

Jeg oplever en forestilling om, at vi er kommet længere, end vi reelt er. Udviklingen er i virkeligheden ikke så dramatisk. Den skyldes, at store virksomheder som IBM, Google og Apple har satset benhårdt for at få nogle løsninger, som længe har kunnet lade sig gøre, men som forskerne ikke selv har haft ressourcer til at føre ud i livet.

Den vurdering er det første hak i myten om, at AI er en eksplosiv teknologi, som nærmest ukontrolleret kommer væltende ned fra oven.

AI  er udviklet, fordi nogle multinationale amerikanske selskaber har samlet så mange penge sammen, at de er i stand til at lægge de milliarder, der skal til, for at få teknologien i spil som en reel forretningsmodel.

Der sidder ikke nogle æggehoveder i et laboratorie med nedrullede persienner og designer figurer som i HBO-serien Westworld.

Der sidder nærmere nogle forretningsudviklere og tænker i optimering, drift, effektivitet, kvalitet – business as usual.

Udviklingen af computere med enorm processorkraft til visuel og auditiv genkendelse er den teknologiske forklaring på, at AI vinder frem.

Som en kilde forklarede for nylig: At lære en superhjerne at kunne genkende ikke bare en hund men flere tusinde hunderacer foregår ved, at du starter med at vise hjernen en billede af en hund og spørge, hvad det er.

Svarer den ‘hund’, går du videre til næste billede af en anden slags hund. Svarer den ‘kat’, siger du nej, det er hund, og så fremdeles, til du har været igennem alle hunderacer!

Myte nr 2: Kunstige intelligenser er klogere end mennesker

Nogle udviklere af kunstig intelligens foretrækker at oversætte A’et i AI med Augmented Intelligence, altså supplerende intelligens for at signalere, at det stadig er mennesker som har patent på den brede, generelle evne til at indsamle ufattelige mængder af visuelle, auditive og sansemæssige data og omsætte dem til handlinger.

Der er lang vej igen, før en digital superhjerne kan lære din 5-årige datter at køre på cykel.

Til gengæld er menneske+AI er bedre end menneske og AI hver for sig. En læge og en kunstig intelligens stiller sammen en bedre diagnose end en læge og en kunstig intelligens gør hver for sig.

Det mest højt profilerede område er i øjeblikket diagnosticering. Ved at samarbejde med IBM’s Watson kan kræftlæger stille hurtigere og mere præcise diagnoser, især når det gælder sjældne kræfttyper.

Folkeskolelærere over hele USA er i øjeblikket i gang med at teste, hvordan Watson kan hjælpe dem med at forbedre matematikundervisningen i 3. klasse.

Det sker i dialog med en virtuel ”Teacher Advisor”, der bygger på kunstig intelligens. Formanden for de amerikanske læreres fagforening, ATF, Randi Weingarten begrunder samarbejdet sådan:

Ligesom en kræftlæge kan få adgang til højtspecialiseret lægefaglig viden, som ellers er forbeholdt de store sygehuse, kan en lærer i et landområde gennem virtuelle robotter få hjælp til at løfte kvaliteten af sin undervisning.

Se min artikel “Intelligent robot hjælper matematiklærere”.

Den virtuelle advokat Ross er et andet eksempel: Han/hun kan crunche sig igennem tusindvis af dokumenter i f ex et due diligence forløb på få sekunder. En opgave, som ellers kan tage et menneske mange uger.

Formanden for de københavnske advokater, Philip S. Thorsen siger:

Watson-applikationer vil ikke udkonkurrere advokater. Men advokater, som har Watson, vil udkonkurrere dem, som ikke har.

Læs min artikel Sig goddag til robotten

Myte nr. 3: Kunstige intelligenser er fysiske robotter

Måske er det fordi redaktionerne har så svært ved at illustrere kunstig intelligens, at billedet og overskriften altid handler om en robot. Jeg har selv været med til at udbrede misforståelsen.

I realiteten er der langt fra industrirobotter, som er programmeret til at varetage specifikke, repetitive arbejdsopgaver til en kunstig intelligens, der kan slå to mestre i et af verdens mest intuitive spil: Poker.

Læs den – okay – lidt skræmmende artikel fra Wired her

Der er også langt fra AI til kokke-robotten Moley,  som kan producere en god Spaghetti Bolognese men næppe forny det nye nordiske køkken.

Læs min artikel om Moley

En kunstig intelligens er i dag et væsen som Apples Siri, Amazons Alexa eller Google Brain. Det er en skærm, man taler til eller skriver på. Væsnet arbejder højst sandsynligt ud fra konceptet machine learning, som to MIT-forskere forklarer sådan her:

The most important general-purpose technology of our era is artificial intelligence, particularly machine learning (ML) — that is, the machine’s ability to keep improving its performance without humans having to explain exactly how to accomplish all the tasks it’s given.

Læs deres fremragende artikel om AI i  Harvard Business Review.

Det revolutionerende er med andre ord, at en kunstig intelligens kan lære selv, uden at der er mennesker involveret.

En fysisk robot kan med tiden forsynes med kunstig intelligens og som Benebot (se video øverst) med tiden komme til at fungere som kommunikerende pleje- og hjælperobot i private hjem.

Men her løber robotudviklerne ind i en kæmpe hurdle. Den handler om motorik, smidighed og koordinationsevne.

Det er en helt anden historie.