NBI holder møde på Børsen om sociale medier.

Få styr på de digitale facts

At tænke strategisk og digitalt på samme tid er en disciplin, som mange virksomheder og organisationer endnu ikke mestrer. Et nyt værktøj er et skridt på vejen mod større klarhed.

Networked Business Initiative, NBI, er navnet på en ambitiøs platform, som skal gøre det nemmere for virksomheder at måle og analysere sig frem til et vellykket digital strategi..

Værktøjet er udviklet i et samarbejde mellem forskere, digitale analytikere og IT-folk.

Maskinrummet er placeret på CBS, Copenhagen Business School, i København men planen er, at værktøjet skal udbredes til tusindvis af virksomheder globalt.

Målet er at indsamle og organisere facts om hvor mange ressourcer virksomhederne afsætter til IT.

Det statistiske materiale på platformen omfatter både investeringer i systemer, software og medarbejdere, der beskæftiger sig med digitale aktiviteter indenfor både salg, marketing, HR, kommunikation og sociale medier.

I første fase kan selve indsamlingen af materialet være med til at skabe klarhed over de digitale valg  – eller fravalg – som virksomheden træffer.

Derefter skaber NBI med statistik, grafer og tabeller et overblik over, hvordan virksomhederne står i sammenligning med konkurrenter og samarbejdspartnere.

Platformen henvender sig også til webbureauer, og konsulenthuse, der vil bruge platformens data som udgangspunkt for arbejdet med kundernes digitale behov og strategier.

NBI er sponseret af blandt andet Dansk Industri, Dansk Erhverv, Sitecore, Børsen og CBS.

Læs mere om platformen her

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar