tegning

Digitalt bureau tilbyder tegnekursus

Kunderne fik øje på 1508’s stregtegnede præsentationer og ville selv lære teknikken. Det var starten på et nyt kursusprodukt, der ligger et stykke fra bureauets  digitale ydelser.

Nu underviser 1508, der er  et digitalt designbureau, en gang om måneden 15-20 deltagere i, hvordan de bruger tegninger som et redskab til at afprøve ideer.

Det fortæller Senior Digital Strategist, Louise Wictoria Klinke. Hun er underviser på kurset med en baggrund fra Royal College of art i London.

En simpel håndtegning kan spare en masse tid, fordi man kan få testet ideer i en meget tidlig fase. Du kan visualisere dine tanker og illustrere dine pointer langt bedre, end når det foregår på en masse bla bla møder.

Tegninger skaber forståelse for beslutninger. Samtidig husker man en tegning langt bedre end en masse ord,” forklarer hun.

Louise Wictoria Klinker understreger, at man ikke skal kunne tegne for at være med på kurset.

“Det handler ikke om kunst. Jeg plejer at starte med at spørge, om deltagerne kan tegne en streg, en trekant, en firkant og en cirkel. På kurset laver deltagerne en masse øvelser og vænner sig til at vise hinanden deres “grimme” tegninger, så de bliver trygge ved at præsentere dem senere,” siger hun.

1508 laver også kurser for virksomheder og har blandt andet undervist medarbejdere i Alm.Brand.

Læs mere om kurset her

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar