marketing-dashboard-lg-1114-1

Digitale tavler samler data

Software til at samle og organisere data fra online platforme giver mulighed for overblik og analyse. Webprojektledelse.dk har samlet nogle eksempler på de nye digitale tavler, som kobler brugen af hjemmesiden med virksomhedens KPI’er.

Hjemmesiden og virksomhedens sociale platforme er blevet dataindsamlere. De afslører, hvad brugerne læser og køber, og hvornår de reagerer med kommentarer eller anbefalinger. Data har overhalet de mere bløde brugeranalyser som kilde til viden om, hvad der virker og ikke virker.

Men mængden af data stiger voldsomt. Hvis informationerne skal kunne bruges, kræver det over overblik over, hvordan brugerne reagerer både på sitet og tilknyttede sociale platforme.

Her er til tips om værktøjer, som  sætter mange typer af digitale informationer fra jeres website i system.

Geckoboard er et salgsværktøj men kan også fungere som værktøj på hjemmesider, der er kommunikations-sites. Det henter data ind fra både online salg og  markedsføring, Google Analytics og Facebook-interaktion. Ved at se data i sammenhæng på en virtuel tavle bliver det mere tydeligt, om sitet er med til at understøtte forretningsmål. Gecko koster penge.

Cyfe har kunder som Forbes, Techcrunch, Mashable og PC World og markedsfører sig på, at tjenesten også monitorerer søgeords “ranking” på tværs af Google og andre søgemaskiner. Cyfe samler ligesom Gecko en voldsom masse data fra alle online-kilder og kan sættes op i en skræddersyet version til den enkelte bruger. Findes i en gratis udgave.

FinalBoard virker umiddelbart en smule nørdet at gå i gang med og lover til gengæld stor sikkerhed. Men der er masser af andre tilbud på markedet.

Quora, hvor man kan stille  spørgsmål og få svar fra brugere worldwide, giver følgende feedback på tjenester, der kan konkurrere med storspilleren Gecko:

Læs svarene her

En forudsætning for at gå i gang med dashboards er selvfølgelig, at virksomheden eller organisationen har styr på, hvilke KPI’er den vil måle data op i mod.

Så første led i processen er en kortlægning af jeres forretningsmæssige mål – og hvordan I vil opfylde dem via digitale kanaler.

Få inspiration til KPI-arbejdet her

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar