Businesssprog giver dialog

Gode råd om Business Case from Helle Baagø on Vimeo.

Tweet: Hvorfor skal man afsætte tid til en Business Case i et digitalt projekt? Fordi det bliver nemmere at kommunikere med ledelsen.Hvorfor skal man afsætte tid til en Business Case i et digitalt projekt?
Fordi det bliver nemmere at kommunikere med ledelsen.

– Du tænker projektplan, mens ledelsen tænker forretningsmål. Det er meget smart at snakke samme sprog!

Sådan lyder en af de enkle begrundelser for at oprette en Business Case i forbindelse med et digitalt projekt fra professor Mark von Rosing, Global University Alliance. Han er her i landet blandt andet er kendt som underviser på IT-Universitetet og CBS.

I øjeblikket arbejder han som IT-systemarkitekt for Nato i Tyskland og har også erfaringer herhjemme fra større projekter for Erhvervs- og Selskabstyrelsen.

Konsekvenser og gevinster

– Når det går galt i webprojekter, er det fordi at den tekniske løsning ikke hænger sammen med forretningsstrategien. Man kan godt prøve at spare den tid, det tager at lave en BC – men man kommer til at betale senere, siger han.

Første led i arbejdet med en BC er at få den forretningsmæssige løsningsbeskrivelse til at hænge sammen med den tekniske.

Det andet er at beskrive konsekvenserne af beslutningerne, både når det gælder økonomi, kvalitets-forbedringer og hvilke risici projektet rummer.

– Det tredie er at have en strategi for, hvordan man vil måle på, om man opnår resultaterne. Her spiller KPI’erne (Key Performance Indicators) en vigtig rolle, siger Mark von Rosing.

Endelig skal en Business case for et webprojekt fastlægge ejerskabet: Hvem er projektejer, hvem er styregruppe, projektleder leverandører, sponsorer osv.

Hvad er værdien i en BC for projektlederen?

– For projektlederen ligger værdien i, at du får fat i projektets økonomiske nøgletal helt fra begyndelsen. Du kan samtidig tage højde for alle de afledte og usynlige konsekvenser der er ved den nye platform, mener han.

En forandringsstrategien kan være med til at kortlægge alle de afledte konsekvenser af platformen, f ex:

Hvis vi har opbygget en ny kanal, der spiller sammen med sociale medier, hvem skal så håndtere denne kanal?
Hvem skal svare på spørgsmål fra kunderne?
Er der opbygget en forretningsmodel for disse platforme?

Endelig er dialogen med ledelsen, styregruppen og projektejeren afgørende for at projektejeren til sidst skriver under på, at dette var en succes.

– Ledelsen skal have forklaringer, for den har ikke nogen form for teknisk forståelse. Den kender f ex ikke til værdien af at platformen hænger sammen med smartphone og andre devices.

Du styrer projektplanen. Men forretningsmennesker måler det hele på Business Casen, siger Mark von Rosing.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar